fra drøm til virkelighed
VUC Holstebro-Lemvig-Struer tilbyder 4 forskellige uddannelser, som kan kombineres på mange forskellige måder.
Alle uddannelserne er tilrettelagt i et enkeltfagssystem, men kan tages som fuldtidsstudium.
HF, du kan tage en hel hf over 2 eller flere år. Du kan målrette din HF mod dit drømmestudie, og VUC’s studievejledere kan rådgive dig om dit forløb. Du kan også vælge at fordybe dig i et enkelt fag, der har din interesse.
AVU, på VUC kan du tage en Almen Voksenuddannelse.
Det øger dine muligheder for job og uddannelse.
Du kan supplere eller ajourføre dine almene kompetencer og aflægge prøver på niveau med folkeskolens afgangsprøve og erhvervsuddannelsernes prøver.
AVU er også en god forberedelse til HF.
FVU, Forberedende Voksen Undervisning, er til dig, der vil forbedre dine færdigheder i dansk, matematik, engelsk og it. Undervisningen er på grundlæggende niveau og er tilpasset netop dit behov.
OBU, svært ved at læse og skrive? Så er du måske ordblind. Du bliver testet og går til ordblindeundervisning på VUC. Undervisningen er tilpasset dine behov. Du lærer at bruge it. It er en støtte i undervisningen og i hverdagen.
