HF gav mere end bare adgang til drømme­studiet

Efter en arbejdsskade måtte Christa lægge frisørsaksen - så valgte hun at realisere en gammel drøm

Arbejdsskade - hvad så nu?

 

“Permanent skulderskade med 20% funktionsnedsættelse” lød lægernes dom - og startskuddet til et nyt liv for Christa Lykke Vester Schmidt.

Efter 12 år som selvstændig frisør var hun tvunget til at opgive sit fag og finde et nyt spor - skulderen kunne ganske enkelt ikke mere.

Hvad gør man så, når man er godt og vel voksen, har villa, Volvo og vovse, lån i banken - og en 10. klasse som seneste uddannelse.

 

Jeg kunne selvfølgelig have valgt at tage et ufaglært job - men det ville jeg bare ikke resten af mit arbejdsliv. Det er langt endnu, og jeg havde ikke lyst til at skulle have skiftende, tilfældigt arbejde - jeg ville noget mere.
Jeg havde tidligere leget med tanken om at tage en uddannelse - fordi jeg følte en lyst til at udvikle mig. Nu stod jeg ved en skille vej, og fik det sidste skub, der skulle til".

"Så jeg overvejede mine muligheder. Havde det været for 20 år siden, så havde jeg valgt  en universitetsuddannelse - men med mand og børn, var jeg nødt til at være mere realistisk”.

Så planen blev 2 år på HF for at kunne søge ind på ergoterapeut-studiet på VIA.

 

“Flere har sagt til mig, at jeg jo sagtens kunne få job inden for området som ufaglært - men jeg har valgt at tage uddannelsen for at kunne få de spændende stillinger”.

Jeg har også fået stor anerkendelse fra andre - fra venner og bekendte, som måske også selv overvejer at skifte spor, men som endnu ikke har taget skridtet videre. De synes, det er så sejt og modigt.

Men man behøver ikke være sej. Jeg føler bare, at jeg har taget ansvar for mit liv.

At læse som voksen

 

“Det er fedt at læse - fedt at få ny viden”. Jeg har altid været “håndværker” - min søster var akademikeren, og jeg var håndværkeren. Så jeg troede faktisk ikke, jeg kunne - men jeg kunne! Det har virkelig været en personlig rejse for mig - jeg har udviklet mig helt vildt og lært så meget om mig selv. Og min søster er piv stolt af mig”, fortæller Christa med et stort smil.

Skolegangen har også givet en uventet bonus; “Nu kommer børnene til mig, når de skal have hjælp til deres lektier. Før var det altid min mand. Det er lidt fedt", griner hun, og tilføjer så med alvor i stemmen; "Det er vigtigt for mig, at være en god rollemodel for børnene - nu viser jeg dem, at man skal gå efter det, man gerne vil i livet, og man skal knokle for det. Børnene er så stolte af mig, og de synes, jeg er så sej, når jeg kan hjælpe dem med deres lektier”.

 

Det er ikke kun børnene, der synes, Christa er sej.

“Jeg har også fået stor anerkendelse fra andre - fra venner og bekendte, som måske også selv overvejer at skifte spor, men som endnu ikke har taget skridtet videre. De synes, det er så sejt og modigt. Men man behøver ikke være sej. Jeg føler bare, at jeg har taget ansvar for mit liv".

 

Det har dog ikke været en dans på roser hele vejen igennem.

“Jeg kæmpede virkelig med at lære at bruge computeren og alle de funktioner og programmer, vi bruger i undervisningen. Jeg er ikke god til computere og var ikke vant til at bruge dem ret meget. Så det første halve år kæmpede jeg virkelig med at få styr på den del”.

Mange forskellige medkursister



Inden sin start på VUC, var Christa lidt bekymret for, om hun ville være meget ældre end sine medkursister, og hun ikke ville passe ind. Hun er da også lidt ældre end mange af sine medkursister - men hun har bestemt ikke følt, at hun ikke passede ind.

“Vi er jo meget forskellige - både når man ser på alder, og hvor man er i livet. Men vi bruger det i undervisningen - vi kan bidrage med noget forskelligt. Det er fedt, at man kan give hinanden noget på den måde".

"Men det sociale betyder egentlig ikke så meget for mig - jeg er jo voksen og etableret, så jeg har ligesom en bekendtskabskreds. Så jeg deltager ikke så meget i det sociale liv på skolen - der prioriterer jeg min familie i stedet. Men jeg har fået en masse søde bekendtskaber, som jeg er rigtig glad for, og som jeg helt klart vil holde ved, også efter vi er færdige her på VUC. Der er 20 års aldersforskel på nogle af os - men det er ikke sådan, at de unge ikke gider os “gamle”, eller at vi ikke gider dem - det er fedt”, tilføjer hun med et grin.

Har du lyst til noget, så gør det. Knokl. Man får ikke en uddannelse, man tager en uddannelse.

Mange tænker måske; ej, jeg har jo mit gode job, og så bliver de i trygheden - og i det, de ikke er helt tilfredse med.
Det gjorde jeg selv i flere år. Men gør det! Det er ikke for sent”.

Opbakning fra familien har været afgørende

 

Beslutningen om at begynde at læse har ikke været uden omkostninger. Økonomi er en meget umiddelbar faktor i en sådan beslutning - særligt når man har stiftet familie.

 

“At børnene kunne fortsætte på den privatskole, de går i, var det afgørende for mig. Resten har bare handlet om at lære at prioritere. Vi plejede at rejse et par gange om året før - det har vi måttet skære lidt i. Men det kan man faktisk også godt undvære et par år.

Det her har givet mig noget helt uvurderligt, som ikke kan gøres op i charterferier”.

 

Christa erkender dog også, at det sommetider har været hårdt.

“Det har da bestemt været træt af det til tider - når man har været udfordret. Når økonomien har føltes lige stram nok - ej, det har faktisk klart mest været min mand, der har været bekymret for det”, griner hun.

“Man skal da bestemt lige tænke økonomien igennem - men nu havde jeg jo som frisør ikke en vild høj indtægt før, så det er jo egentlig “bare” 6000 kr. om måneden - og selvom min mand kan være lidt bekymret over det til tider, så har vi jo lært at prioritere.

Jeg er meget bevidst om, at andre bøder for mit valg - så man er meget fokuseret og giver sig mere. Man er bevidst om, at dette er noget, man har valgt at gøre - så skal man sgu også gøre det ordentligt. Så det har været en kæmpe drivkraft for mig.”

En stor personlig sejr

 

Stoltheden lyser ud af Christa, når hun taler om den udvikling, hun selv har gennemgået i de to år, hun har læst på VCU.

“Det har virkelig vist nogle andre sider af mig. Tidligere har jeg ikke troet nok på mig selv, og jeg har holdt mig tilbage. Det er enormt tilfredsstillende på et personligt og intellektuelt plan. Nu føler jeg kan bidrage til samtalerne rundt om middagsbordet. Det kunne jeg måske også før - men nu føler jeg mig mere selvsikker og føler, at jeg har noget at byde ind med - for det der ved jeg faktisk noget om”.

 

 

Også resten af familien har udviklet sig under Christas studier.

“Det har stillet nogle krav til resten af familien, når jeg fx har været presset i eksamensperioden - og det har jo gjort, at børnene har lært at tage et ansvar også, og vi har alle udviklet os som familie".

 

Så Christa er ikke i tvivl om, hvordan hun vil råde andre, der går i overvejelser om at skifte spor;
“Har du lyst til noget, så gør det. Knokl. Man får ikke en uddannelse, man tager en uddannelse.
Mange tænker måske; ej, jeg har jo mit gode job, og så bliver de i trygheden - og i det, de ikke er helt tilfredse med. Det gjorde jeg selv i flere år. Men gør det! Det er ikke for sent”.