HF-huen er en mile­pæl for Marie

Stoltheden lyser ud af Marie, når hun tænker på den dag, hun får huen på og har gennemført sin HF

"Det første jeg har gennemført siden 2012"

 

En HF-eksamen er ikke endestationen i en uddannelsesforløb, men et springbræt, der bringer dig videre og åbner muligheder for videre uddannelse.

Alligevel er det en markant milepæl for Marie Klauber Pedersen.

“Min HF er det første jeg har gennemført siden 2012 - det her skulle bare være en succes. Det skal bare lykkes.”, siger hun stålfast. “Og lige om lidt får jeg min hue på - det er så vildt”, siger hun, og øjnene stråler.

 

Årene siden 2012 har ikke alle været lige nemme for Marie, og hun har bl.a. været igennem et længere sygdomsforløb, kæmpet med angst og været på kontanthjælp.
Hun har flere gange forsøgt at komme videre med sin uddannelse - hun startede bl.a. på frisøruddannelsen, men vandallergi og dårlig ryg satte en stopper for den plan.

Mine medkursister har betydet alt. Når nogen ser en og lige sender en sms, når man har en dårlig dag, så føler man sig værdsat.

HF er bare starten - endestationen er endnu ukendt

 

HF er ikke endestationen - det er kun begyndelsen. Men Marie kender ikke helt destinationen endnu.
“Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal. Jeg er meget kreativ og har så mange ideer og projekter, og jeg er også blevet inspireret af nogle af mine medkursisters uddannelsesplaner - så det har skiftet en del undervejs”, griner hun.

“Nu tager jeg et sabbatår, hvor jeg læser matematik B. På den måde får jeg tid til at finde frem til, hvad jeg gerne vil, og med matematik B åbner jeg mange uddannelsesmuligheder. Og så holder jeg også ved det at læse. Året skal nok også bruges til at spare lidt penge op og betale gæld af. Så er jeg helt klar til at læse videre”.

 

Det er altså ikke idéer, der mangler, når Marie overvejer sine fremtidsmuligheder; “Jeg er meget kreativ og har altid mange projekter og hobbyer. Lige nu er det de der fancy kager, jeg har lyst til at lære at bage. Jeg har set for meget Cake Boss”, ler hun.

“Jeg er interesseret i design, tatovørkunst, fotografi, men jeg ved ikke om det er noget af det, der skal være min karriere. Jeg er meget impulsiv - så jeg skal lige finde ud af, hvad jeg vil - og finde noget, der også kan give et fast job”, griner hun.

 

Marie har til tider også have svært ved at finde tid til både de mange hobbyer og lektierne.

“Det har vekslet hvor hårdt, vores skema har været. Der kan være mange lektier. Det kunne godt sommetider være bedre med dem”, indrømmer hun.

Det var min sidemakker og min lærer, der fik matematikken til at falde på plads for mig. Jeg er faktisk blevet ret god til matematik

Har kæmpet - men ikke alene

 

Gennem de knap 2 år på VUC har Marie undergået en kæmpe stor udvikling. Det er lykkedes hende at bryde den onde cirkel, hun var i - og udvikle sig både fagligt og personligt.

“Det har fandme været hårdt. Niveauet kom bag på mig. Måske også fordi det var hårdt at komme i gang igen efter 4-5 år på kontanthjælp”.

“Der er sket meget i løbet af min HF. Som noget helt vildt er jeg blevet glad for matematik. Nu giver det mening - og jeg glæder mig rent faktisk til at skulle læse mat B næste år”.

 

Det mærkes tydeligt på Marie, at dagen, hvor hun får hue på, bliver kulminationen på ikke bare de to års arbejde på HF - det er større. Hun er stolt af sig selv. Og med rette. Men hun deler nu gerne roser ud til sine lærere og sine medkursister også og giver dem en del af æren for, at hun har klaret sig igennem, også når det har været svært.

“Det var min sidemakker og min lærer, der fik matematikken til at falde på plads for mig. Jeg er faktisk blevet ret god til matematik”, siger hun med tydelig stolthed i stemmen.

 

“Mine medkursister har betydet alt. Når nogen ser en og lige sender en sms, når man har en dårlig dag, så føler man sig værdsat".

"Det har været nemt at få venner her. Man falder nemt i snak med andre kursister - også nogen, man ikke lige havde regnet med. Vi ikke har fast klasser, så møder man mange forskellige mennesker på sine hold. Det har været spændende og sjovt - men også ret provokerende for min angst i starten. Men jeg tror, det er vigtigt, at man finder nogle at tale med på alle hold. Det har i hvert fald været helt vildt afgørende for mig".

 

"Det er underligt, at det snart er slut. Men jeg glæder mig helt vildt til at få min hue. Det bliver bare så stort".

 
Marie giver en guided tour rundt på VUC Holstebro