Klassen urolige dreng var bare (ord)blind

Ud fra Frederiks Horslund Boms tid i folkeskolen lå det ikke ligefrem i kortene, at han skulle tage en boglig vej.
Han har da heller ikke taget den helt direkte eller lette vej dertil. Men ikke desto mindre mangler han nu kun de sidste eksaminer på HF, før han kan søge ind på fysioterapeut-uddannelsen på VIA.

“Jeg satser da på, at jeg kommer ind.
Ej, det skulle jeg være helt sikker på. Medmindre det vælter ind med ansøgere og snittet stiger helt vildt”,

- Frederik, 27 år

Et par briller og en diagnose som ordblind

 

Frederik er i dag 27 år gammel, og det er altså godt 10 år siden, han gik ud af folkeskolen.
Her tilbragte han en del af tiden i specialundervisningstilbud af den ene og den anden art. Ikke at han tog det så tungt;
“Jeg har altid været glad for at gå i skole. Jeg er meget social. Jeg elskede at spille fodbold, og var egentlig ikke så mærket af de faglige udfordringer, jeg havde".

Der var dog en god grund til, at Frederik havde lidt svært ved at følge med i skolearbejdet;
“Der var åbenbart ikke rigtig nogen, der opdagede det, men jeg kunne simplethen ikke se tavlen. Jeg skulle have haft briller. Jeg blev nok lidt stemplet som en af de der drenge, der bare ikke rigtig gad skolen. Så ingen opdagede det, før i slutningen af folkeskolen, hvor jeg også blev testet for ordblindhed”

“Da de fandt ud af, at jeg var ordblind, bestemte min mor, at jeg skulle på ordblindeefterskole. Det havde jeg virkelig ikke lyst til. Jeg gad ikke være ordblind.
Men det var et mega godt år for mig. Jeg lærte selvfølgelig at arbejde med min ordblindhed, men jeg fik også et kæmpe selvtillidsboost, og jeg udviklede mig helt vildt meget”.

Det, der driller mig mest i dag, er stavning.
Jeg har tendens til at have lidt for travlt - så min ordblinde-underviser siger, at jeg skal koncentrere mig om at skrive det enkelte ord. Ellers er mine fingre allerede ved at skrive det næste ord, og så kan min hjerne ikke følge med

På det boglige spor - ad om veje

 

Frederik blev efter at have taget en HG udlært i SuperBrugsen. Men livet som butiksansat var ikke det helt rigtige for ham.

“Jeg trængte til oplevelser og havde ikke længere lyst til at være butiksansat resten af mit arbejdsliv. Så jeg backpackede først i Australien og rejste bagefter til Dublin, hvor jeg arbejdede i to år.

Det var super spændende, og jeg fik masser af oplevelser, men jeg kom også til at savne det derhjemme. Så jeg skulle finde ud af, hvad jeg så ville, og da jeg var blevet uddannet personlig træner, mens jeg var i Dublin, lå drømmen om at blive fysioterapeut jo lige for”.

 

Frederik tilmeldte sig derfor HF på VUC, så han kunne få den HF-eksamen, der kan give ham adgang til drømmestudiet.

 “Jeg har været rigtig glad for at tage min HF. Vi har nogle gode lærere - de er faktisk alle sammen rigtig gode. Jeg fik meget hurtigt et netværk her, selvom jeg er tilflytter. Det synes jeg, er virkelig fedt og meget positivt ved VUC. Alle har været meget åbne, og man møder mange mennesker på sine forskellige hold”.

Jeg har lært rigtig meget af ordblindeundervisningen

Ordblindheden er faktisk kun en detalje i dag

 

På VUC får Frederik ordblindeundervisning ved siden af sin øvrige undervisning.

“Jeg ligger heldigvis kun lige over grænsen for, hvornår man betegnes som ordblind - så jeg er ikke så generet af det.
Det, der driller mig mest i dag, er stavning. Jeg har tendens til at have lidt for travlt - så min ordblinde-underviser siger, at jeg skal koncentrere mig om at skrive det enkelte ord. Ellers er mine fingre allerede ved at skrive det næste ord, og så kan min hjerne ikke følge med”, ler han.

Udfordringen med at stave løser Frederik med oplæsningsfunktionen i de ordblinde-programmer, han bruger.
“Jeg får computeren til at læse det, jeg har skrevet, op - så kan jeg hurtigt fange det, hvis “kan” er blevet til “kam".
Jeg er meget åben om det overfor mine medkursister, så når vi arbejder sammen, kan de også bare rette mig, hvis det er. Det generer mig ikke.”

“Jeg har lært rigtig meget af ordblindeundervisningen. Jeg bruger det ikke helt så meget her på 2. år, fordi jeg ikke har dansk i år. Jeg brugte det meget til dansk. I år bruger jeg det mest til engelsk - her kan jeg også være usikker på stavningen af ord. Og så bruger jeg det til at lave afleveringer - det er en rigtig god aflastning.

Jeg skal selvfølgelig også bruge det til eksamen - og der kan jeg jo også få ekstra tid som ordblind. Og jeg vil helt sikkert også gøre brug af de tilbud, der er til mig, når jeg skal gå på VIA”.

 

Ordblindheden har heller ikke haft nogen indflydelse på Frederiks valg af uddannelse.
“Jeg har jo alle mine hjælpemidler og værktøjer. Så jeg er mest spændt på, om de latinske ord kan blive en udfordring. Dem skal jeg jo lære en del af på studiet. Men jeg tror nu ikke, det bliver så meget værre for mig end for de andre - de kan dem jo nok heller ikke i forvejen”, griner han.