Din øko­no­mi

At begynde at læse har en stor betydning for din økonomi.
Læs mere om dine muligheder for økonomisk støtte, mulighederne for at få hele eller dele af deltagergebyret tilbagebetalt og hvilke udgifter, du skal forvente.

Vores studievejledere kan naturligvis hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.

FAQ om økonomi

  • Kan jeg få SU?

    Du skal opfylde en række betingelser for at være berettiget til SU - bl.a. skal du

    • have timer nok (min. 23 timer/ugen, 17 timer/ugen hvis du har barn under 7 år),
    • være studieaktiv (bl.a. møde op til timerne, aflevere opgaver, deltage i undervisningen - læs evt. mere om studieaktivitet her)
    • være dansk statsborger - er du udenlandsk statsborger, kan du søge om at blive ligestillet med danske statsborgere (læs evt. mere om reglerne for udenlandske statsborgere på SU's hjemmeside)
    • du må ikke tjene for meget ved siden af din SU, og du må heller ikke modtage andre offentlige ydelser, der skal dække dine leveomkostninger (boligsikring og børnepenge har ingen betydning for din mulighed for at modtage SU)

     

    Læs mere om SU

     

     

  • Hvorfor koster det penge at gå på VUC?

    VUC er fra ministeriet pålagt at opkræve et lovpligtigt gebyr, når du tilmelder dig.

    Men deltagerbetalingen betales tilbage til dig, hvis du ansøger om dette - enten løbende sammen med din SU eller, hvis du læser en hel HF, samlet efter endt forløb. Læs mere om reglerne for tilbagebetaling

     

    Læs mere om reglerne for deltagerbetaling og vores priser

  • Sådan betaler du dit deltagergebyr

    I forbindelse med tilmelding - når du alligevel er i vejledningen.

     

    Bankoverførsel - du modtager informationer om hvordan, når du er blevet tilmeldt.

     

    MobilePay kan foretages til 3018 4644.

     

     

    Du kan ikke starte på holdet, før du har betalt.

    Optagelse vs. foreløbig tilmelding.

  • Refusion af deltagerbetaling

    Når du læser fag på VUC, kan du få tilbagebetalt dit deltagergebyr, hvis du har et skema på 17 eller 23 lektioner og får SU (de 17 lektioner gælder kun for dig med børn under 7 år).

     

     

    AVU eller HF enkeltfag

    Hvis du læser AVU eller HF enkeltfag kan du få tilbagebetalt deltagergebyret over din SU/SVU. Dit samlede deltagergebyr deles ud over året og tillægges din månedlige SU-udbetaling (bemærk, at beløbet derfor fratrækkes skat i henhold til din trækprocent).

    Bemærk, at du dog ikke kan få tilbagebetalt deltagergebyret for suppleringsfag, hvis du i forvejen har en hel HF eller en anden gymnasial uddannelse.

     

    HF-eksamen eller fagpakke

    Hvis du læser en hel HF-eksamen eller en af vores fagpakker, kan du vælge, om du vil have deltagergebyret tilbagebetalt over din SU/SVU, eller om du vil have det samlede fulde beløb udbetalt, når du har gennemført din uddannelse.

    Med en fagpakke, kan du kun få tilbagebetaling af deltagergebyret for de fag, der er adgangsgivende for den uddannelse fagpakken giver adgang til. Læser du andre fag også, kan du ikke få tilbagebetalt deltagergebyret for disse.

     

    Ansøgning om tilbagebetaling af fuldt beløb

    For at få tilbagebetalt dit deltagergebyr, skal du udfylde og indlevere ansøgningsskema samt dokumentation for;

    • at du har bestået den samlede eksamen/fagpakke (eksamensbevis)
    • at du har betalt deltagergebyret (kvitteringer)
    • udbetaling af SU gennem hele perioden (SU-oversigt som findes på minsu.dk)

     

    Har du spørgsmål, kan du henvende dig i receptionen eller booke en tid hos vores SU-medarbejder.

  • Studiekort - få rabat som studerende

    Som kursist på VUC kan du få et studiekort, som giver dig adgang til studierabat bl.a. i butikker, på transport og ved turistattraktioner.

     

    Du skal selv bestille dit studiekort online. Du kan hente kortet på VUC i Holstebro eller VUC i Struer. Kortet koster 50 kr., som du betaler, når du henter kortet.

     

    Læs mere om vores studiekort og hvordan du bestiller det

  • Transportrabat

    Kører du med offentlig transport til og fra skole? - Måske kan du opnå rabat på dit bus/tog-kort.

    Har du langt til skole? - Måske kan du få tilskud til din transport.

     

    Læs mere om dine muligheder for at opnå transportrabat

  • Hvad hvis jeg er i job?

    Du kan sagtens gå på VUC samtidig med, at du har et job.

    Vores fleksible tilrettelæggelse gør det muligt for dig kombinere job og studier.

     

    Skal du gå på VUC i arbejdstiden eller som en del af dit job efter aftale med din arbejdsgiver, kan du eller din arbejdsgiver søge om SVU (Statens voksenuddannelsesstøtte). Du kan modtage SVU som kompensation for din løn - eller din arbejdsgiver  kan modtage det som erstatning for din arbejdskraft.

     

    Læs mere om SVU

     

  • Hvad er SVU?

    SVU er Statens Voksenuddannelsestøtte og gives til dig, der er i arbejde.

    SVU erstatter tabt arbejdsfortjeneste og gør det muligt at deltage i undervisning i arbejdstiden.

     

    Læs evt. mere om SVU på siden www.holstebro-vuc.dk/erhverv/svu-statens-voksenuddannelsesstoette/