"

Netkursist - læs online med succes

Her finder du vejledning, gode råd, tips og tricks til dig som netkursist.
Fleksibel undervisning

Sådan kommer du i gang

Sådan logger du ind

Når du er blevet tilmeldt dit nethold, og du har betalt deltagergebyret, modtager du en sms fra os med dit brugernavn og adgangskode (UNI-login) til vores system senest 2 uger før holdstart.

Med dit brugernavn og adgangskode kan du logge på vores IT systemer og finde dit nethold.

 

  1. Start med at downloade Microsoft Teams, hvis du ikke allerede har programmet på din computer - du kan hente programmet her

  2. Åben Teams og skriv dit brugernavn (dit UNI-login efterfulgt af @holstebro-vuc.dk)


  3. Indtast så din password

  4. Vælg dit hold


  5. Find holdets Onenote/klassenotesbog

  6. Åben for indholdet i notesbogen ved at klikke på pilen

Husk også at udfylde og returnere din studieplan senest 1 uge efter, du er optaget på holdet.

Studieplan - udfyld og aflever din studieplan

Det er vigtigt, at du udfylder din studieplan senest 1 uge, efter du er blevet optaget på dit nethold.


Du finder din studieplan i holdets klassenotesbog/onenote. Du har adgang til denne via Teams.

I klassenotesbogen kan du læse, hvordan du udfylder og afleverer din studieplan.
Klik på pilen for at åbne for indholdet i notesbogen

Klik på den lille pil ud for "Indholdsbibliotek" - og vælg punktet "Praktisk information". Nu har du bl.a. adgang til siderne "Studieplaner" og "Guide til aflevering".

Kontakt med din lærer

Kontakten med din lærer foregår primært online.

I holdets klassenotesbog kan du finde en side, hvor din underviser giver en kort præsentation af sig selv.

Du er altid velkommen til at kontakte din netlærer på holdets chat eller mail. Underviserne beskriver i klassenotesbogen ofte også selv, hvordan de foretrækker at holde kontakten med dig som netkursist.

Du har også mulighed for at møde din netlærer til mere traditionel undervisning - der planlægges nogle frivillige undervisningscaféer i løbet af holdets forløb. Du bliver informeret nærmere om disse.

Afleveringer

Dine afleveringer fremgår af din studieplan.

Det er afgørende, at du overholder dine afleveringsfrister - ellers overholder du ikke kontrakten for netkursister, og du kan blive afmeldt fra holdet grundet manglende studieaktivitet.


Får du problemer med at få afleveret til tiden, skal du straks kontakte din netlærer, så I sammen kan vurdere mulighederne for at aftale en lidt senere afleveringsfrist.

 

Du finder dine afleveringer i klassenotesbogen.

Sådan finder du dine lektier og opgaver

Du finder dine lektier, opgaver og andre materialer i din klassenotesbog.

Din klassenotesbog finder du ved at gå ind i Teams. (Se hvordan du logger ind på Teams under spørgsmålet "Hvordan logger jeg ind?")

 

 

Få vist notesbogens indhold ved at klikke på pilen

 

Dette eksempel er for at nethold, og dit holds notesbog er ikke nødvendigvis opbygget på helt samme måde. Men ved at åbne menupunkterne i venstre side, kan du bladre dig igennem notesbogen og finde dit materiale, dine opgaver og meget andet. 

Indlæs flere
close-up af kvinde med smartphone i hænderne

Har du ikke modtaget dit brugernavn og adgangskode

Hvis du ikke modtager en sms fra os med dit brugernavn og kodeord, kan du finde hjælp her.

Husk at returnere din studieplan

Det er vigtigt, at du udfylder og returnerer din studieplan inden for tidsfristen - ellers bliver du udmeldt af holdet.

Få vigtige oplysninger fra skolen

Du er forpligtet til at holde dig orienteret i teamet "Info fra VUC til Kursister" i Microsoft Teams. Her får du vigtige, formelle informationer fra skolen til dig og dine medkursister.

Husk at tjekke din E-boks jævnligt - her modtager du post fra os.

Du kan modtage informationer fra os på sms, hvis du sørger for, at vi har dit mobilnummer.

Brug for hjælp?

VUC Holstebro
Vald. Poulsens Vej 8, 7500 Holstebro
Kontakt IT

Send en mail til vores support - eller mød op i IT's åbningstid på VUC Holstebro: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8 - 12.

Kontakt en studievejleder

Åben telefontid for korte spørgsmål kl. 8.30 - 9 alle hverdage.