"

Bliv klar til en erhvervsuddannelse

Læs et intensivt forløb på VUC og bliv klar til at starte på en erhvervsuddannelse.

Kort om forløbet

Varighed

Fra 1/2 år afhængigt af din tidligere skolegang.

For EUX kører vi to årlige forløb; et fra september til december, og et fra januar til juni.

Ønsker du at blive klar til EUD eller EUV har vi løbende tilbud til dig - så kontakt en studievejleder, som kan hjælpe dig med at sammensætte et forløb.

Fag

Afhængigt af din baggrund og dit mål, kan følgende af vores fag være relevante:

Dansk

Engelsk

Matematik

Samfundsfag

Naturvidenskab

Vi sammensætter et specifik forløb til netop dig.

Giver adgang til

Grundforløb på EUD/EUX/EUV.

Fx: elektriker, tømrer, frisør, mekaniker, bager, slagter, ernæringsassistent, landmand, SOSU, butik og handel, blomsterdekoratør, anlægsgartner, smed, lægesekretær og maler.

Økonomi

I de fleste tilfælde, vil forløbet indeholde timer nok til, at du kan søge SU.
Du kan læse mere om reglerne for SU her

Fag på VUC er pålagt et deltagergebyr. Det betyder, at du skal betale for at kunne deltage i undervisningen. De fleste fag på HF-niveau koster 550 kr., mens de fleste fag på AVU-niveau koster 130 kr. Beløbet dækker al undervisning i faget.
Se evt. flere detaljer om deltagergebyret på vores FAQ-side.

Indlæs flere

Bliv klogere på adgangskravene på erhvervsuddannelserne

For at starte på en erhvervsuddannelse er der en række krav, du skal opfylde...

For at kunne begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb, skal du:

  • have opfyldt din undervisningspligt - altså have afsluttet folkeskolen eller har modtaget tilsvarende undervisning (fx vores AVU fag)

  • have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. I dansk beregnes gennemsnittet af dine mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af dine skriftlige karakterer

  • når du ikke starter direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden vurderes parat til optagelse på baggrund af en samtale med skolen

Andre måder at opfylde adgangsbetingelserne på:

Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du umiddelbart adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Du skal dog stadig have opfyldt din undervisningspligt.

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du komme til en prøve og/eller samtale på en erhvervsskole.

Læs evt. mere på Uddannelsesguidens hjemmeside

Vis mere
Book tid hos en studievejleder